Business Central Extensions
Standard Extensions
Allerede når man starter Business Central første gang vil man opdage, at der på forhånd er installeret Extensions. Eksempelvis leverer Microsoft en standard-installeret Extension, der giver integration til PayPal Payments Standard. Bliver en alternativ Extension, som tilbyder integration med en anden betalingstjeneste, tilgængelig, kan du blot installere den nye Extension og derefter beslutte dig for, hvilken af to de udvidelser du vil bruge. Med tiden, lover Microsoft, vil flere Extensions blive tilgængelige og du vil herefter kunne vælge, hvorvidt du ønsker at bruge den enkelte Extension eller ej.
AppSource
Nye Extensions kan hentes på markedspladsen for Extensions på AppSource.microsoft.com. På AppSource kan du se alle de tilgængelige Extensions til Business Central, men også finde applikationer, udvidelser og indholdspakker til andre Microsoft løsninger.
AppSource er også tilgængelig i Business Central. Du får adgang til markedspladsen på siden Markedsplads for Extensions, hvor du kan se de udvidelser til Business Central der er tilgængelige på AppSource og på siden Extensionstyring kan du se de Extensions der allerede er installeret.
Bevarelse af data
Har du ikke længere haft brug for en given Extension og derfor fjernet den, men efterfølgende skiftet mening, da der igen er blevet behov for den funktionalitet den har leveret, kan du blot installere den igen. Fjernes en Extension bevares data, så de stadig er tilgængelige hvis den installeres igen.