Business Central 25 2024 udgivelsesbølge 2
Indholdsmenu
Dynamics 365 Business Central
Dynamics 365 Business Central er en virksomhedsstyringsapplikation (ERP) for virksomheder i alle størrelser og brancher, der automatiserer og effketiviserer en lang række forretningsprocesser.
Business Central er både tilpasningsdygtig og skalerbar og tilbyder en lang række muligheder, der gør den enkelte virksomhed i stand til effektivt at administrere forretningsområder som økonomi, forsyningskæde, produktion, projekter og service.
Har din virksomhed behov for forretningsspecifikke funktioner, der ikke er inkluderet i standard løsningen, kan ekstra funktionalitet let tilføjes med extensions, du kan finde og hente på Microsoft Store eller som din Business Central partner udvikler for dig.
Business Central er desuden hurtig at implementere og nem at konfigurere, og med stort fokus på enkelhed og brugervenlighed, er alle brugere hurtigt i gang.
Business Central 25
Siden lanceringen i 2018, har Microsoft to gange om året frigivet en ny opgraderet version af Business Central. De to opgraderinger frigives i forbindelse med Dynamics 365 release wave opgraderingsbølgerne, hvor de mange nye features og forbedringer rulles ud fra april til oktober og fra oktober til april.
Med Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 2 frigiver Microsoft til oktober Business Central 25, hvor der introduceres en lang række nye funktioner og muligheder, herunder en optimering af AI kapaciteten Copilot.
Business Central 25 introducerer en lank række nye features og forbedringer, herunder en optimering af den AI-baserede Copilot
Nyt i Business Central 2024 release wave 2
Også med Business Central 2024 release wave 2 tilfører Microsoft en lang række nye funktioner og forbedringer af Business Central. Med Business Central 25 har fokus i høj grad været på at tilfører endnu flere muligheder til den AI-baserede Copilot.
Bemærk
Business Central 2024 release wave 2 opgraderingsplanen dækker alle de nye funktioner og nye muligheder, der løbende frigives i Business Central fra oktober 2024 til marts 2025. Her på siden finder du en oversigt over hvad der er nyt og planlagt for Dynamics 365 Business Central.
|
Dynamics 365 Copilot forbedringer
Microsoft Copilot i Dynamics 365 Business Central er drevet af næste generations AI-teknologi og introducerer helt nye muligheder, der gør forretningsbrugerne i stand til at strømline arbejdsgange, øge produktiviteten og frigøre ressourcer til stratetisk og kreativitet arbejde.
I Business Central 25 har Microsoft igen forbedret AI-kapaciteten Copilot
Copilot opdateres løbende af Microsoft og funktionaliteten udvides derfor konstant. På den måde får brugere i forskellige roller og med forskellige opgaver, hele tiden nye muligheder for at at øge produktiviteten og eliminere kedelige opgaver.
Også med Business Central 25, har Microsoft et særligt fokus på den AI-baserede Dynamics 365 Copilot. Opgraderingen af Copilot betyder, at du får hjælp til at optimere en række forretningsprocesser, så du kan udføre dine arbejdsopgaver effketivt og hurtigt.
Opret salgsordrer fra Chat
Med Business Central 2024 release wave 2, bliver det med hjælp fra Copilot muligt at oprette salgsordrer direkte fra Chat. Microsoft vil desuden investere i at afprøve helt nye Chat-udvidelsesmuligheder, der har til formål at hjælpe Business Central-brugere med at lære af tredjepartsindhold.
Nem oprettelse af produktinformation
Ved at anvende Dynamics 365 Copilot til at oprette information som variant, enheds mål (eksempelvis vægt og dimensioner) samt anden relevant information, bliver det med Business Central 25 endnu nemmere og hurtigere at oprette produktoplysninger.
GitHub Copilot i Visual Studio Code
For Business Central AL-udviklerne der allerede nu forbedrer deres produktivitet med de markedsledende GitHub Copilot i Visual Studio Code udviklingsværktøjer, venter der også forbedringer med den kommende opgradering af Business Central. Med Business Central 25 bliver det muligt for udviklere at forbedre applikationens metadata med flere detaljer med henblik på at skabe en bedre Copilot-oplevelse.
Yderligere opdateringer i BC 2024 release wave 2
Ud over opgraderingen af Business Central 365 Copilot, tilfører Microsoft også en lang række andre opgraderinger af Business Central.
I Business Central 25 introducerer Microsoft en lang række nye funktioner og muligheder
Med de nye forbedringer hjælper Microsoft virksomhederne med at automatisere en række regulatoriske opgaver og dermed at forblive i overensstemmelse med forskellige regeringsbestemmelser og regler, så de kan fokusere på deres primære forretning. Derudover udvides applikationens kernefunktionalitet og der tilføres mulighed for at bruge rater på salgsdokumenter. Business Central brugere der driver international forretning understøttes ved at der aktiveres support til flere momsnumre.
Applikationsforbedringer
I e-dokument-funktionen, der blev introduceret i 2023 release wave 2, introducerer Microsoft nu endnu flere muligheder for at afsendelse af elektroniske dokumenter.
Med 2024 release wave 1 opgraderingen introducerede Microsoft integration mellem projekter i Business Central og Dynamics 365 Field Service, og med 2024 release wave 2 udvides integrationen til også at dække serviceordrer i Business Central.
Med henblik på at hjælpe virksomhederne med at spore deres drivhusgasemissione, tilfører Microsoft med Business Central 25 yderligere rapporteringsmuligheder for bæredygtighed.
Lande og regioner
Også med Business Central 25 ekspanderes den globale tilgængelighed, hvilket betyder, at Business Central med den kommende opgradering bliver tilgængelig for virksomheder og forretningsbrugere i mere end 170 lande og regioner.
Udvikling
Med Business Central 2024 udgivelsesbøle 2 foretager Microsoft yderligere investeringer i forretningsområder, der øger produktiviteten og dermed effektiviteten for de udviklere, der arbejder med GitHub, Visual Studio Code og AppSource-markedspladsen.
I Business Central 25 tilføjes nye koderefaktoreringsfunktioner, en nem og hurtig vej til test af funktionalitet og ydeevne samt ISV (independent software vendor) og brugerdefineret kode med AL GO til GitHub.
Administration
Til oktober introducerer Microsoft yderligere selvbetjeningsfunktioner til Business Central, der har til formål at hjælpe administratorer med på et mere tilbundsgående niveau at administrere adgangen til forskellige miljøer samt ved hjælp af Microsoft 365 Audit Log at revidere kritiske administratorhandlinger. Med kundeadministrerede krypteringsnøgler og Azure Lockbox leverer revisionsloggen i Business Central 25 nye effektive muligheder for at optimere beskyttelsen af brugernes data.
Overholdelse af lovgivning
Med Dynamics 365 2024 release wave 2 opgraderingen af Business Central, fortsætter Microsoft med at sikre, at Business Central er i overensstemmelse med lokale regnskabslove. Det betyder, at Microsoft vil foretage flere forbedringer af de lokaliserede versioner.
Rapportering og dataanalyse
I Business Central 25 tilføjes mere end 70 Power BI-rapporter og Microsoft fortsætter med at investere i de grundlæggende rapporteringsfunktioner i Business Central.
Platform og service
Også i Business Central 2024 release wave 2 fortsætter Microsoft med at investere i den grundlæggende service og app platform og som vaneligt, har der for Microsoft været stort fokus på at øge graden af tilgængelighed og forbedre ydeevne, stabilitet, ressourcestyring, sikkerhed og overholdelse.
FAQ Business Central 25
Har du spørgsmål om Business Central 25 2024 udgivelsesbølge 2 som ikke bliver besvaret her, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktinformation her.
Hvornår starter Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 2?
Udrulningen af Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 2 opgraderingsbølgen starter i oktober 2024 og fortsætter indtil april 2025.
Hvornår frigives Business Central 25?
Business Central 25 bliver frigivet i oktober 2024 i forbindelse med Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 2 opgraderingsbølgen.
Hvad koster det at opgradere til Business Central 25?
Det kommer meget an på hvilken version du opgraderer fra. Bruger din virksomhed en ældre version af Dynamics NAV, er det et større projekt at opgradere til Business Central 25, end hvis I allerede anvender Business Central. Kører du eksempelvis på online versionen af Business Central 24, bliver du automatisk og gratis opgraderet til Business Central 25.