Forudsigelser for 2025
Indholdsmenu
AI i 2025
Vi er nu trådt ind i 2025, og der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens (AI) også i dette år vil være en transformerende drivkraft i IT-verdenen, men også et emne for heftig debat.
I løbet af de seneste par år har kunstig intelligens fremmet innovationen inden for IT og er i fuld gang med at omdefinere måden vi arbejder og driver forretning på. Den nye teknologi har dog også udløst diskussioner og vægget bekymringer om blandt andet cybersikkerhed og regulering.
Fra produktivitetsforbedrende værktøjer til udnyttelse i cyberangreb, AI's dobbeltsidige natur er ubestridelig, og hvor nogle ser muligheder i kunstig intelligens, ser andre en trussel.
Hvad venter forude for AI i det kommende år?
AI-teknologien udvikler sig med lynets hast, og i 2025 vil den uden tvivl fortsætte med at forandre, hvordan virksomhederne driver og optimerer deres forretning. Virksomheder som Microsoft satser massivt på AI og der bygges nye datacentre for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter beregningskraft.
Som vi så på Directions EMEA 2024, bliver AI også i stigende grad integreret i Business Central, og introduktionen af salgsordreagent til at automatisere oprettelse af salgsordre, der bliver frigivet til juni, er blot det første skridt i lanceringen af en række agenter.
Nyt programmeringssprog
Det 'nye sprog' i 2025 er ikke Python eller et helt andet og nyt programmeringssprog – det er helt natyrligt sprog. Et stigende antal platforme og applikationer gør det nemlig muligt for brugere uden kendskab til programmeringssprog og kodningsekspertise nemt at skabe intelligente systemer gennem kodefri AI-værktøjer. Iværksættere, konsulenter og brugere kan nu bygge sofistikerede tjenester uden at skrive en eneste linje kode.
I stedet for at dedikere måneder og år til at mestre et programmeringssprog, kan enkeltpersoner fokusere på at gennemføre deres ideer i et naturligt sprog, dvs. ved at skrive en prompt. Disse naturlige sproggrænseflader vil i stigende grad ændre på hvordan virksomhederne udvikler og tilpasser deres systemer, fjerne behovet for et teknisk oversættelseslag og strømline og effektivisere udviklingsprocessen.
Hvad er en prompt?
En 'prompt' er en kort kommando eller et spørgsmål, som beskriver det, du vil have AI-tjenesten til at udføre eller svare på. |
Et godt eksempel på denne tendens er Copilot Studio, hvor brugere kan bygge intelligente, dynamiske og forbundne AI-assistenter, der kan automatisere processer i Business Central.
Microsoft investerer i AI
I 2025 har Microsoft planlagt at investere omkring 80 milliarder dollars – svarende til 579 milliarder kroner – i datacentre til kunstig intelligens (AI).
Investeringen vil blive gennemført i det nuværende regnskabsår, der løber frem til slutningen af juni. Over halvdelen af beløbet skal bruges på datacentre inden for USA’s grænser.
Formålet med datacentrene er at styrke Microsofts kapacitet til at træne AI-modeller og lancere nye AI-funktioner til Microsofts mange applikationer og services, herunder Business Central. Ifølge Microsofts selv, kan de kommende fire år meget vel skabe intet mindre end fundamentet for USA’s økonomiske succes de næste 25 år.
Microsoft med i front
Microsoft har allerede positioneret sig som en central aktør inden for AI-udvikling, ikke mindst takket være samarbejdet med OpenAI, virksomheden bag den populære chatbot ChatGPT. |
AI-agenter
I løbet af få år kan vi i pricippet befinde os i en verden befolket af et hav af AI-agenter, der hver især er specialiserede i specifikke opgaver. Fra effektivisering af marketinganalyse og udarbejdelse af juridiske dokumenter til levering af personlig undervisning, vil disse agenter selvstændigt og effektivt håndtere en lang række specifikke funktioner i vores samfund og på vores arbejdspladser.
AI agenter i Business Central
Til juni introducerer Microsoft i Business Central 26 salgsordreagenten, der giver mulighed for at automatiserer oprettelse af salgsordre, men der er flere agenter på vej, og der er ingen tvivl om, at de i fremtiden bliver en integreret del forretningsplatformen.
Med introduktionen af autonome agenter i Business Central og resten af Dynamics 365-forretningsplatformen er Microsoft allerede i færd med at revolutionere virksomheders måde at drive forretning på. De AI-baserede agenter muliggør en overgang fra traditionel manuel drift til moderne, AI-drevet automatisering.
Business Central 26
En stor begivenhed i 2025 bliver naturligvis også lanceringen af Business Central 26, som Microsoft frigiver til april som en del af Dynamics 365 2025 Release Wave 1 opgraderingsbølgen.
AI i fokus
Også i Business Central 26 får AI et helt særligt fokus. De AI-baserede features inkluderer eksempelvis introduktionen af salgsordreagenten til at automatisering af oprettelse af salgsordre, mulighed for at spørge Copilot om fejl og inkluderingen af ISV dokumentation som vidensbase.
To årlige opdateringer
Microsoft frigiver to gange årligt en ny version af Business Central. Opgraderingerne frigives i april og oktober, som en del af Dynamics 365 release wave opgraderingsbølgerne, hvor lanceres opgraderinger til alle de forretningsapps der udgør forretningsplatformen Dynamics 365. |
Yderligere forbedringer
Ud over de nye og forbedrede AI-funktioner, der fortsat er et hovedfokus for Microsoft, bringer denne opdatering en række andre forbedringer, der løfter brugeroplevelsen og øger effektiviteten, herunder:
- Finans
På finansområdet introduceres værktøjer, der gør det lettere at automatisere og strømline din virksomheds økonomiske processer. - Rapportering
I Business Central 26 tilføjes der nye rapporteringsfunktioner, som giver mere avancerede muligheder for datavisualisering og analyse. - SCM
Inden for supply chain management kan brugerne se frem til forbedringer, der optimerer lagerstyring, logistik og samarbejdet med leverandører. - Administration
Administrationsområdet opgraderes ligeledes med værktøjer, der gør den daglige opgaveløsning og ressourcehåndtering mere smidig og effektiv.
Disse opdateringer er udviklet til at styrke forretningsprocesserne på tværs af organisationer og give virksomheder bedre værktøjer til at vækste og tilpasse sig skiftende markedsforhold.