Bliver Madeira til Dynamics 365?
Online forretnings løsning
Dynamics 365 vil samle det bedste fra Microsofts Dynamics ERP og CRM løsninger og samle dem i én online forretnings løsning. Dynamics 365 bliver ifølge Microsoft tilgængelig verden over i løbet af efteråret i år.
I øjeblikket ser det altså ud til, at Dynamics 365 bliver baseret på Dynamics NAV og CRM Online, dog så vidt vides ikke kun de to løsninger, eksempelvis bliver en enterprise version af Dynamics 365 muligvis også tilgængelig.
Ikke et lukket system
Ydermere bliver Dynamics 365 ikke et lukket system, men kan integreres med Big Data, IoT, Power Bi, Cortana Intelligence, Microsoft Flow, kort sagt, alt hvad du behøver. Navnet taget i betragtning (Dynamics 365), siger det vel også sig selv, at Dynamics 365 vil være tæt integreret med Office 365.