Du er her:

Forrester: Business Central øger effektiviteten

Rådgivningsvirksomheden Forrester har udarbejdet en analyse som viser, at virksomheder kan reducere udviklingsomkostninger samt øge den generelle driftseffektivitet ved at migrere til Business Central.

Undersøgelsen

Forrester Consulting har udført en Total Economic Impact™ (TEI) undersøgelse bestilt af Microsoft. Med undersøgelsen har Forrester afsøgt det potentielle investeringsafkast (ROI) virksomheder kan opnå ved at implementere Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Undersøgelsens formål er, at give læserne bedre mulighed for at evaluere den potentielle økonomiske effekt og påvirkning, Business Central har i en virksomhed.

Forrester har interviewet fem kunder, som allerede har erfaring med at bruge Business Central og aggregerede erfaringerne fra de interviewede kunder og kombinerede resultaterne i en enkelt sammensat virksomhed. Formålet med dette er bedre at forstå fordelene, omkostningerne og risiciene forbundet med at investere i Business Central.

De pågældene interviewpersoner driftede inden implementeringen af Business Central deres virksomheder med en uensartet samling af on-premise Microsoft og ikke-Microsoft ERP-løsninger, som dog manglede den kernefunktionalitet, som virksomhederne skulle bruge for at kunne skalere og modernisere deres forretning.

Ved at migrere til Business Central, fik virksomhedernes finans- og driftsbrugere, den forbedrede og fleksible funktionalitet, overblik, synlighed og adgang, der er nødvendig for en moderne og digital virksomhed, hvis ambition er at vækste. 

Konklusion –Driftsoptimering og besparelser

Forrester konkluderer, at de fem virksomheder ved at implementere Business Central, optimerede driften af deres virksomhed, opnåede besparelser, nemmere kunne skalere løsningen i takt med at deres virksomhed voksede og nød godt af den fleksibilitet en cloud-løsning giver.

Hvem er Forrester Consulting?

Forrester er en amerikansk forsknings- og rådgivningsvirksomhed, som tilbyder en række uafhængige og objektive tjenester, herunder forskningsbaseret rådgivning og events, som blandt andet har til formål at hjælpe ledere i forretnings-og teknologivirksomheder med at opnå succes med deres virksomheder.

Vær opmærksom på!

Undersøgelsen er bestilt af Microsoft og har ikke til formål at blive brugt som konkurrenceanalyse.

Det siger sig selv, at man naturligvis ikke kan vide, om andre virksomheder vil opnå samme ROI, som de fem virksomheder i undersøgelsen og Forrester anbefaler på det kraftigste, at læsere af rapporten benytter deres egne estimater inden for rammerne i rapporten til at bestemme hvorvidt der er hensigtsmæssigt at investere i Business Central.

Her kan du læse den fulde rapport

For at læse den fulde rapport fra Forrester skal du blot følge nedenstående link.

Total Economic Impact™ Of Microsoft Dynamics 365 Business Central

 

 

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central partner