Opgrader til Business Central fra Dynamics NAV
Hvorfor opgradere fra Dynamics NAV til Business Central?
Ved at opgradere fra Dynamics NAV til Dynamics 365 Business Central opnår du en lang række fordele. Business Central leverer en mere moderne og brugervenlig brugergrænseflade, hvilket forbedrer og effektiviserer brugerens arbejdsprocesser.
Integrationen med Microsoft 365 og cloud-baserede funktioner muliggør øget mobilitet og samarbejde på tværs af hele virksomheden. Derudover tilbyder Business Central avancerede analyseværktøjer, der giver forretningsbrugere en dybere indsigt i virksomheden og deres forretning.
Ved at opgradere fra Dynamics NAV til Business Central, vil man som virksomhed sikrer sig, at man kan udnytte de nyeste teknologiske fremskridt, herunder AI-kapaciteten Copilot, og drage fordel af automatisering, hvilket øger medarbejdernes effektivitet og styrker virksomhedens overordnede konkurrenceevne og styrker dens position i forhold til at håndtere fremtidige udfordringer.
Dette skal du være opmærksom på, når du skal opgradere
Husk, at ingen virksomheder er ens og at enhver organisations migrering ofte har unikke krav. Derfor er det er vigtigt, at du samarbejder med dine IT-folk, nøgleinteressenter og ikke mindst de eksterne konsulenter hos din Business Central partner, så opgraderingsprocessen bliver skræddersye til din virksomheds specifikke forretningsbehov.
Står du overfor at skulle opgraderer fra Dynamics NAV til Business Central, bør du være opmærksom på følgende fem områder:
1. Validering og datamigration
Det er vigtigt at effektuere en glidende overgang af data fra Dynamics NAV til Business Central. Ved at gå kildedataene igennem med henblik på at identificere eventuelle uoverensstemmelser, sikres nøjagtighed og dataintegritet af de migrerede data. Det er også en god ide at udføre grundige valideringstjek af data for at bekræfte, at kritiske forretningsoplysninger forbliver konsistente under og efter migreringen.
2. Tilpasninger og extensions
Gennemgå de tilpasninger og add-on-udvidelser, der eventuelt er implementeret i Dynamics NAV, og vurder deres kompatibilitet med Business Central. Nogle ændringer skal muligvis justeres og genetableres som extensions, så de er tilpasset ændringerne i Business Central-arkitekturen og nogle tilpasninger kan være overflødigjort af ny funktionalitet i Business Central. Kort sagt, gennemgå og opdater kodetilpasninger, rapporter og integrationer, så du er sikret problemfri funktionalitet i din nye Business Central installation.
3. Oplæring og forberedelse
Når du har opgraderet fra Dynamics NAV til Business Central, kan det være en god ide at planlægge en omfattende oplæring og forbedelse af dine medarbejdere, så de er bekendt med de nye funktioner og den nye brugergrænseflade i Business Central. En grundig forbedelse af nye brugere, vil gøre dem bedre i stand til at håndtere eventuelle ændringer i arbejdsgange eller processer i den nye løsning. For en velforberedte og uddannede brugere vil bidrage til en smidigere overgang og ikke mindst en hurtigere realisering af de fordele, som Business Central tilbyder.
4. Gennemgå nye funktioner og muligheder
For at få mest ud af din investering, bør du udnytte de forbedrede funktioner og den nye funktionalitet, der tilbydes i Business Central, og som ikke var en del af Dynamics NAV. Din Business Central partner kan eventuelt hjælpe dig med at give dig kendskab til og blive fortrolig med de nye moduler, forbedrede rapporteringsværktøjer og andre funktioner i Business Central, der kan optimere din virksomhedsdrift. Din partner kan også hjælpe dig med at kortlægge, hvordan de mange nye muligheder kan gavne dine specifikke forretningsbehov, og hvordan de bedst inkorporeres i dit opgraderede system.
5. Test og kvalitetssikring
Inden du implementerer Business Central i dit live-miljø, bør du prioritere at gennemføre en grundig testfase, så du identificerer og løser eventuelle problemer på forhånd. Ved at gennemføre omfattende test af kerneprocesser, tilpasninger, integrationer og tredjepartsudvidelser minimerer du risikoen for driftsforstyrrelser og du sikre en vellykket opgradering, der ikke går ud over dine forretningsprocesser og forstyrre den daglige drift i din virksomhed.
Skal vi hjælpe dig med at opgradere?
Bruger din virksomhed stadig Dynamics NAV, kan det måske være på tide at opgradere til Business Central.
Måske er du i tvivl om, hvad et opgraderingsprojekt indebærer, hvordan en migration vil påvirke dine licensudgifter, hvilke fordele din virksomhed vil opnå ved en opgradering, eller andet. I så fald er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi har hjulpet mange kunder med at opgradere til Business Central, og vi vil naturligvis også gerne hjælpe din virksomhed over på en fremtidsikret og moderne forretningsplatform.