Du er her:

D365 Business Central vs. D365 Finance & SCM

I Dynamics 365 produktporteføljen indgår to ERP-applikationer, Business Central (tidligere Dynamics NAV og Navision) og Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management (tidligere Dynamics AX og Axapta). Begge løsninger har det tilfælles, at de leverer vidtfavnende og gennemprøvet forretningsstyringsfunktionalitet, men der er forskelle på de to løsninger som er afgørende, når du skal vælge ERP til din virksomhed.

Indholdsmenu


Hvad er Dynamics 365?

Dynamics 365 udgøres af en lang række cloud-baserede intelligente forretningsapplikationer inden for bland andet ERP (Enterprise Resource Planning), CRM (Customer Relationship Management), salg og service og det hele er samlet på én platform.
 

Dynamics 365 logo

Dynamics 365 logo


Det betyder, at dine medarbejdere, virksomhedsprocesser og applikationer kan integreres og arbejde gnidningsfrit sammen på tværs af virksomheden og at du kan skabe synlighed gennem hele din organisation, så du kan drive din virksomhed i en positiv retning og skabe vækst.

To ERP-løsninger

Det er altså ikke så underligt at Dynamics 365 er blevet en særdeles populær forretningsplatform for virksomheder verden over, som ønsker at drive deres virksomhed på applikationer der bygger på den nyeste teknologi.

Blandt de mange forretningsapps som udgør Dynamics 365, er der to ERP-løsninger:

Hvad er forskellen på de to virksomhedsapplikationer og hvilken bør du vælge til din virksomhed? Lad os først se nærmere på de to løsninger.

Microsoft Dynamics 365 Business Central

Business Central blev lanceret i 2018 og er en rebranded version af Dynamics NAV, som selv byggede på økonomisystemet Navision. Ud over at løsningen kom med alle de velkendte og velafprøvede funktioner fra NAV, har kunderne med Business Central både mulighed for at have deres ERP-løsninger hostet lokalt, altså on-premise, eller hostet i skyen. Business Central licenseres som en SaaS-løsning (Software as a Service), hvor man via abonnement betaler en månedlig ydelse per bruger. 
 

Business Central logo

Business Central logo
 

Business Central er Microsofts mellemmarkeds-ERP flagskib, og er ifølge Microsoft selv, særligt egnet til små til mellemstore virksomheder, det vil sige virksomheder med mindre end 500 medarbejdere eller med op til 250 pc'er. I realiteten kan Business Central dog sagtens benyttes af virksomheder med mere end 500 ansatte. Hvorvidt Business Central passer til din virksomhed, er snarere et spørgsmål om forretningsbehov, men mere om det senere.

Business Central ERP er den perfekte alt-i-en virksomhedsløsning, som giver virksomhedens ledere og økonomi - og driftsansvarlige indsigt i forretningsprocesserne og overblik over virksomhedens mange arbejdsgange.
 

Business Central screenshot


Med Business Central kan du administrere alle processerne i din virksomhed


Business Central er altså et ideelt værktøj til administration af virksomhedens mange aktiviteter og et perfekt værktøj til eksempelvis at styre økonomi og yde optimal kundeservice. Ved at automatisere mange rutineopgaver og workflows og samtidt skabe et langt bedre beslutningsgrundlag for virksomhedens beslutningstagere, hjælper Business Central også forretningsbrugerne med at analysere og øge virksomhedens salg.

Microsoft Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management

Dynamics 365 Finance er Microsofts ERP (enterprise resource planning) system til mellemstore og store organistationer og primært kendt for at imødekomme komplekse behov hos produktions- og distributionsvirksomheder, som opererer globalt. Finance indgår ligesom Business Central i rækken af Dynamics 365 forretningsapplikationerne.
 

Dynamics 365 Finance logo
Dynamics 365 Supply Chain Management logo
Dynamics 365 Finance logo
Dynamics 365 Supply Chain Management logo


Finance har ligesom Business Central en lang historie bag sig, der går helt tilbage til 1998 hvor løsningen, dengang under navnet Axapta, blev lanceret under et samarbejde mellem Damgaard Data og IBM. Damgaard Data fusionerede i 2000 med Navision Software A/S og blev til NavisionDamgaard (senere Navision A/S), som i 2002 blev opkøbt af Microsoft. Microsoft rebrandede løsningen i 2006 og Axapta blev til Dynamics AX.

I 2016 rebrandede Microsoft igen løsningen som blev navngivet Dynamics 365 for Operations. I 2017 skiftede man igen navn, denne gang til Dynamics 365 for Finance and Operations. I 2020 blev Finance splittet op i to applikationer, med navnene Dynamics 365 Finance og Dynamics 365 Supply Chain Management.
 

Dynamics 365 Finance screenshot
 
Dynamics 365 Finance er for virksomheder med specialiserede og komplicerede forretningspricesser


Business Central og Finance har det tilfælles, at begge løsninger giver mulighed for, at du enten kan selv kan hoste dit ERP-system on-premise eller køre den i skyen. Derudover er Finance ligesom Business Central også i høj grad også en integreret virksomhedsløsning, som nemt kan forbindes med andre Microsoft applikationer, eksempelvis CRM-, kundeservice- og marketingapps.

Forskellen på Business Central og Finance & SCM?

Virksomhedsstørrelse

Ifølge Microsoft selv, egner Business Central sig til virksomheder med op til 500 medarbejdere og har man flere end 500 medarbejdere, er det Finance man bør vælge. I realiteten er det dog nok snarere et spørgsmål om hvilken funktionalitet man har behov for og virksomhedens type.

Funktionalitet

Driver du en global virksomhed med arbejdsprocesser inden for områder som kompleks forsyningskæde, interne aktieoverførsler, avanceret transportstyring, blandet produktion, kombinerer make-to-stock (MTS) og make-to-order (MTO) i én fælles forsyningskæde (Mixed mode produktion) og lignende.

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er det nok Dynamics 365 Finance og Supply Chain Management du skal vælge til din virksomhed.

I tilfælde af, at ovenstående ikke er en del af din virksomheds daglige forretningsprocesser og drift, anbefaler vi at du vælger Business Central.

Forretningskrav

Som tidligere nævnt, er det ikke så meget størrelsen på din virksomhed som er afgørende, når du skal vælge mellem Business Central og Finance. Det er i langt højere grad din forretningskrav, som afgør hvilket ERP-system du skal vælge. Finance og Supply Chain Management er velegnet til store erhvervshuse, som skal administrere en masse komplicerede forretningsprocesser inden for produktion og forsyningskædeadministration. Det er værd at nævne, at funktionaliteten i Business Central er vidtrækkende og opfylder de fleste virksomheders forretningskrav. Derudover kan man udvide forretningsfunktionaliteten med extensions, som er tillægs-applikationer du kan finde på Microsoft AppSource eller som din Dynamics 365 partner kan udvikle for dig. På den måde er der altså stort set ingen grænser for, havd du kan med Business Central.

Pris

Omkostningerne som er forbundet med de to systemer afhænger af flere faktorere, men generelt siger man, at Finance, er en dyrere løsning en Business Central. Et eksempel er implementering. Tommelfingerreglen er, at omkostningerne ved implementering af Business Central er 30% sammenlignet med Finance og Supply Chain Management.

Andre forskelle du bør lægge mærke til

  • Produktgeolokalisering
    I Business Central spores varer ved hjælp af batch- eller serienumre, hvilket for mange virksomheder er en ideel måde. Hvis det imidlertid ikke er tilfældet for din virksomhed, tilbyder Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management yderligere overvågning via et identifikationsnummer, som tildeles dine paller.
  • Flere transaktioner
    Behandler din virksomhed flere hundrede tusinde transaktioner årligt, eller endda månedligt, så vil D365 Finance & SCM måske i højere grad leve op forventningerne i din organisation. Dette skyldes større analytisk kapacitet. Du skal dog være opmærksom på, at Business Central sagten kan håndtere flere tusinde transaktioner og derfor opfylder de fleste virksomheders behov.
  • Betydningen af ​​skatteoverholdelse
    Begge Dynamics 365 ERP-løsninger vil uden tvivl hjælpe dig med at administrere din virksomheds finansielle transaktioner i forskellige valutaer og regioner, og dermed lette overholdelse af skatteregler og krav. Forskellen er, at Business Central er begrænset til 16 separate lande, mens Finance kan håndtere 30.

Konklusion -Finance eller Business Central?

På trods af, at der faktisk er ligheder mellem de to Dynamics 365 ERP løsninger, har Business Central og Finance hver deres unikke karakteristika og egenskaber, og kan på hver deres måde, bidrage til at optimere forretningsgangene i din virksomhed. Oplysningerne i denne artikel kan forhåbentlig hjælpe dig med at træffe et mere kvalificeret valg. I sidste ende bør dit valg dog først og fremmest afhænge af din virksomheds specifikke forretningsbehov, krav, mål og visioner.

Er du stadig i tvivl om hvorvidt du bør vælge Business Central eller Finance, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Her finder du kontaktinformation.

FAQ

Nedenfor finder du svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet, når det gælder D365BC and D365FSCM.

Er begge Dynamics 365 løsninger tilgængelige i mit land?
Både D365BC og D365FSCM er både sikre og kompatible i de lande, hvor Microsft har udgivet 'lokaliseringspakker' og bidrager i øjeblikket til, at titusindvis af virksomheder verden over effektivt kan drive deres virksomhed.

Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management har på nuværende tidspunkt lidt flere lokaliseringer lande-/områdespecifikt hjælpeindhold end D365 Business Central, men det vil for de fleste ikke have nogen betydning for hviljet system man skal vælge.

Er Business Central velegnet til virksomheder med mere end 200 brugere?
Ja, i allerhøjeste grad, Business Central kan sagtens benyttes af virksomheder med langt mere end 200 brugere. Virksomheder, der har valgt at bruge D365FSCM, er ofte langt større og har ekstremt komplekse arbejdsgange end dem, der bruger BC. Det er ​​forretningskrav og funktionalitet, du skal have fokus på, når du vælger løsning - ikke størrelsen på din virksomhed.

Kan Business Central håndtere store mængder data?
Ja, Business Central kan sagtens håndtere store mængder data. Har din virksomhed en ekstremt stor transaktionsvolumen, er det mere sandsynligt, at virksomheden også er af en størrelse og kompleksitet, hvor det, længe før Business Central må give op på grund af datavolumen, er forretningskravene som er afgørende for, at du kan blive nødsaget til at vælge Finance og Supply Chain Management.

Er Dynamics AX og Dynamics 365 Finance det samme?
Ja, stort set, Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management er et rebrand af Dynamics AX.

Er Dynamics NAV og Business Central det samme?
Ja, i 2018 blev Dynamics NAV rebranded under det nye navn Dynamics 365 Business Central.

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central partner