Business Central –reduceret pris for lagerplads
Mere lagerplads i Business Central Cloud til samme pris
Da den nuværende prisfastsættelse gør det umuligt for et stort antal af virksomheder, som ønsker enten at opgradere eller flytte til skyen, annoncerede Microsoft på deres seneste Business Central Launch Event for 2021 release wave 1, at man vil ændre modellen. Den nye prisfastsættelsesmodel bygger på den gamle, hvor man i udgangspunktet råder over 80 GB, men tilføjer 2 GB pr. bruger for Essential-licenser og 3 GB pr. bruger for Premium-licenser.
Den nye fordeling af den ekstra lagerplads træder i kraft for alle Business Central cloud kunder den 1. juli.
Selom den nye prisfastsættelsesmodel for lagerplads formentlig vil imødekomme langt de fleste Business Central Online kunders behov, vil Microsoft fortsat tilbyde ekstra lagerplads til de kunder der måtte have behov for det, men til en reduceret pris fra $40 pr. GB til $10 pr. GB.
De kunder der ønsker at tilkøbe ekstra lagerplads skal skifte til et nyt købs-SKU for de reducerede priser, når de bliver tilgængelige.