Du er her:

Business Central 24 2024 udgivelsesbølge 1

To gange årligt frigiver Microsoft en ny version af Dynamics 365 Business Central. De nye versioner lanceres i forbindelse med Dynamics 365 release wave opgraderingsbølgerne, hvor de nye funktioner rulles ud fra april til oktober og fra oktober til april. Som en del af Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2024, frigiver Microsoft til april Business Central 24 med blandt andet optimering af AI kapaciteten Copilot, forbedret integration til Power Platform, forbedret service administration og økonomistyring, optimeret performance og sikkerhed med mere.

Indholdsmenu


Business Central -alt du skal bruge i én løsning

Dynamics 365 Business Central er en omfattende all-in-on virksomhedsstyringsapplikation udviklet af Microsoft og en del af forretningsplatformen Dynamics 365. Business Central er designet til små og mellemstore virksomheder, men kan i praksis anvendes af alle typer virksomheder, uanset størrelse og branche. Med Business Central har du et effektivt redskab til at automatisere, strømline og overvåge en lang række forskellige forretningsprocesser i din virksomhed, herunder økonomistyring, forsyningskædestyring (SCM), produktion, indkøb, logistik, HR, projektstyring, service, salg og mere.

Business Central er kendt for at have en høj grad af skalerbarhed og tilpasningsevne, hvilket betyder, at du ikke skal være bekymret for, at din virksomhed vokser ud af løsningen. Gennem implementering af apps fra uafhængige softwareleverandører (ISV'er), også kaldet extensions, som man nemt henter på AppStore, er det enkelt at tilpasse Business Central til den enkelte virksomheds unikke forretningsbehov, specifikke branche eller regionale krav.

Med en hurtig implementeringsproces og brugervenlig konfiguration og brugergrænseflade mærker du som bruger tydeligt, at Microsoft med Business Central prioriterer enkelhed i produktdesign, udvikling, implementering og brugervenlighed.

 

 


Med Business Central 24, som Microsoft frigiver i forbindelse med Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1, introducerer Microsoft en række nye funktioner og forbedringer

 

Nyt i Business Central 24 2024 udgivelsesbølge 1

Med Business Central 24, som Microsoft frigiver i forbindelse med Dynamics 365 2024 release wave 1 opgraderingsbølgen, er det tydeligt, at Microsoft igen har prioriteret at optimere Copilot, hvilket betyder, at AI-kapaciteten i den nye version af Business Central, løftes til næste niveau. Ved at forbedre den AI-baserede Copilot får Business Central brugerne mulighed for at optimere deres arbejdsprocesser og arbejde mere effektivt, hvilket fremskynder opgaveafslutningen.

Allerede nu har GitHub Copilot i Visual Studio Code, forbedret udviklernes produktivitet, og der vil uden tvivl komme yderligere forbedringer og ny innovation til disse top-tier udviklingsværktøjer til AL-udviklere. Derudover har Microsoft gjort det lettere for udviklere at berige applikationsmetadata med flere detaljer, hvilket forbedrer Copilot-oplevelsen.

Med de mange nye funktioner og nye muligheder Microsoft introducerer med Business Central 24, bliver det endnu nemmere for virksomhederne at drive forretning effektive og smidigt.

Løsningen leverer mulighed for at automatisere en række regulatoriske opgaver og hjælper virksomheden med at forblive i overensstemmelse med forskellige regeringsbestemmelser. På den måde bidrager Business Central til, at man som leder og beslutningstager, kan holde fokus på den primære forretning.

Som altid er brugervenlighed også i fokus, og med Business Central 24 øges effektiviteten med valgsbevidste og kontekstbaserede handlinger.

Overblik over Business Central 24 2024 release wave 1

Med Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1 og frigivelsen af Business Central 24, forbedres Dynamics 365 Business Central på en lang række områder, herunder:


Copilot AI i Business Central 24

AI-baseret innovation og Dynamics 365 Copilot

Med den banebrydende kunstige intelligens i Dynamics 365 Copilot ved deres side, får Business Central-brugere mulighed for at effektivisere deres arbejdsprocesser ved at reducere gentagne opgaver i deres daglige arbejde. Med Business Central 2024 release wave 1 udvider Microsoft Copilot-funktionerne, så produktiviteten for endnu flere virksomhedsroller øges.


Power Platform tilpasning i Business Central 24

Hurtigere tilpasning med Power Platform

For at forenkle opsætningen af arbejdsgange i Business Central introducerer Microsoft med Business Central 24 endnu flere skabeloner, der ud af boksen understøtter flere forretningsscenarier. Denne forbedring giver dig mulighed for at automatisere endnu flere forretningsprocesser, hvilket øger Business Central brugernes effektivitet og produktivitet.


Applikationsforbedringer i Business Central 24

Applikationsforbedringer

I Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1 har Microsoft væsentligt forbedret projekt- og servicestyringsfunktionerne i Business Central. Derudover er området for finans- og økonomistyrings forbedret med en optimering af konsolideringsoplevelsen.


Forbedringer lande og regioner i Business Central 24

Forbedringer for lande og regioner

Ved at udvide Business Centrals globale rækkevidde er applikationen nu tilgængelig for virksomheder i over 155 lande og regioner.


Forbedringer for udviklere i Business Central 24

Forbedringer for udviklere

Microsoft fortsætter med at investere i områder, der forbedrer produktiviteten for udviklere, der arbejder med GitHub, Visual Studio Code og AppSource-markedspladsen. De tilføjer desuden nye koderefaktoreringsfunktioner, som er en nem vej til funktions- og ydeevnetest og ISV og tilpasset kode med AL GO til GitHub.


Forbedringer af administration i Business Central 24

Styring og administration

Microsoft introducerer yderligere selvbetjeningsfunktioner for Business Central, der giver administratorer mulighed for at administrere adgangen til miljøer mere detaljeret. Kritiske administratorhandlinger kan nu revideres ved hjælp af Microsoft 365 Audit Log, der tilbyder robuste muligheder for at styrke databeskyttelse gennem kundeadministrerede krypteringsnøgler og Azure Lockbox.


Overholdelse af lovgivning i Business Central 24

Lovgivning

Med Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1 introducerer Microsoft i Business Central 24 muligheder for at få adgang til momsdatoer ved forhåndsvisning af resultaterne af bogføring af transaktioner. I Business Central 2024 udgivelsesbølge 1 introduceres også bæredygtighedsjournalen, som vil hjælpe dig med bæredygtighedsrapportering.


Analyse og rapportering i Business Central 24

Analyse af data og rapportering

Med Business Central 24 tilføjer Microsoft flere muligheder til analysetilstand, og i den nye version vil Power BI- og Excel-layouts være sat i drift og klar til brug.


Forbedringer af service og platform i Business Central 24

Service og platform

Med fokus på høj grad af tilgængelighed, øget ydeevne, forbedret stabilitet, optimeret ressourcestyring samt bedre sikkerhed og overholdelse, har Microsoft også med denne version investeret i den grundlæggende service i Business Central.


Nye funktioner og muligheder i Business Central 24

Nedenfor finder du en oversigt over de mange nye funktioner og muligheder i Business Central, som Microsoft introducerer i forbindelse med udrulningen af Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1, hvor de mange nye funktioner frigives i perioden fra april 2024 til oktober 2024.

Vær opmærksom på
Der kan forekomme afvigelser i de nedenfor angivne udgivelsestidspunkter. Det betyder, at det ikke er sikkert, at funktionerne udgives på det angivne tidspunkt eller at en angiven funktionalitet slet ikke frigives.

Frigivelsen af de nye opdateringer som udgør Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1 fortsætter indtil oktober 2024. Den forrige udgivelsesbølge fortsætter indtil til og med marts 2024. Ønsker du en oversigt over denne udgivelsesbølge, gå til Dynamics 365 Business Central 2023 udgivelsesbølge 2.

Hurtig tilpasning med Power Platform

For at få mest mulig ud af Business Central og åbne op for helt nye forretningsscenarier, fortsætter Microsoft også i  Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1 med at investere i at skabe en gnidningsfri brugeroplevelse for kunder, der bruger Business Central sammen med Power BI, Power Automate eller Power Apps.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Administrer dine arbejdsordrer i Field Service og fakturer dem i Business Central Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Marts 2024 April 2024
Eksponer mere Business Central-data i Dataverse, ved at anvende virtuelle tabeller Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Marts 2024 April 2024
Opnå bedre godkendelsesprocesser med Power Automate Brugere, automatisk April 2024 April 2024

Applikationsforbedringer

Kerneapplikationsfunktionaliteten er som altid et vigtigt investeringsområde for Microsoft. Det er nemlig den brede kernefunktionalitet, der hjælper virksomhederne med at optimere deres daglige forretningsprocesser og arbejdsgange. Microsoft har også med Business Central 2024 release wave 1 lyttet til deres forretningspartnere og kunder for at sikre, at de nye funktioner der leveres, også er det de har brug for, for at øge deres produktivitet med hver udgivelse.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Arkivér dine projekter Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Marts 2024 April 2024
Forbedringer af brugervenligheden for projekter og service Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Benyt udskydelseskoder i dine købs- og salgskladder Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Definer en unik politik for bogføring af servicefakturaer for forskellige brugere Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Marts 2024 April 2024
Definer en standardplacering for et projekt eller en projektfase Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Bloker en vare, variant af en vare eller en servicevare fra brug i serviceadministrationstransaktioner Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Forbind dit Business Central økonomisystem med Shopify B2B webshop Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Marts 2024 April 2024
Opsætning af finansiel konsolidering kører mere gnidningsløst og effektivt Brugere, automatisk April 2024 April 2024
Simplere forbindelse til Shopify Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Anvend værdiregulering af finanskonto og gør dine regnskaber mere nøjagtige Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Indtast timesedler mere effektivt og øg produktiviteten Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Oprettelse af projekter som du kan fakturere til endnu flere kunder Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Montage til projekt Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Mulighed for at fakturere en kunde for flere projekter Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Nye Excel-layouts du kan anvende til 35 forskellige udvalgte rapporter Brugere, automatisk April 2024 April 2024
Anvend standardterminologi til projektstyring Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Anvend valutaer, når du bogfører dine medarbejdertransaktioner Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024

AI og Copilot

Med Business Central 24 som frigives med Dynamics 365 2024 release wave 1, udvider Microsoft Copilot-kapaciteten i Dynamics 365, og dermed Business Central, og forbedrer den AI-genererede marketingstekst, hvilket øger produktiviteten for flere af virksomhedens forretningsroller.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Introduktion af Power Automate Copilot-integration til Business Central     Brugere, automatisk April 2024 -
Tilføj e-dokumenter til indkøbsordrelinjer med Copilot     Brugere, automatisk April 2024 -
Simpel oprettelse af salgslinjer med Copilot     Brugere, automatisk Juli 2024 -
Udvid Dynamics 365 Copilot med omfangsrige udviklingsværktøjer Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk - April 2024
Få hurtig indsigt i data med de Copilot-genererede analysefaner Brugere, automatisk April 2024 -
Hurtigere afstemning af dine bankkonti med Copilot Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere November 2023 April 2024
Hurtigere oprettelse af produktinformation i din webshop med Copilot Brugere, automatisk Juli 2024 -
Få yderligere information om felter med Copilot Brugere, automatisk April 2024 -

Lande og regioner

Også med Dynamics 365 2024 udgivelsesbølge 1 bliver Business Central generelt tilgængelig i flere lande og regioner verden over.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Automatising af IRS 1099-formularindsendelse i USA Brugere, automatisk - April 2024
Tilgængelighed for endnu flere lande og regioner Brugere, automatisk Juni 2024 Juli 2024
Installering af UK-lokalisering som en app Brugere, automatisk - August 2024

Forbedringer for udviklere

Til fordel for både slutkunder og partnere, har Microsoft stort fokus på at gøre Business Central AL-udviklere mere produktive og give konsulenter, selvlærte udviklere og brugere mulighed for at kunne gøre mere og samtidig sænke omkostningerne ved tilpasninger og ændringer.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Håndter flere filuploads og filslipzoner Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Fejlfind i systemapplikationen Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk April 2024 April 2024
Bliv fri for friktion, når du arbejder med og er afhængig af eksterne apps Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk April 2024 April 2024

Administration og styring

Microsoft tilføjer med Business Central 24 helt nye administrationsværktøjer og forbedrer de nuværende værktøjer, så administratorer kan håndtere miljøer, apps og datamigreringer.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Anvend sammenkædet miljø i Dataverse-integration Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Marts 2024 April 2024
Revider Business Central-driften i Microsoft Purview Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk - Maj 2024
Kryptering af inaktiv data med en kundestyret krypteringsnøgle Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere - Maj 2024
Tillad at debitorer har mulighed for at samtykke til, at Microsoft Support får adgang til deres data Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere - Maj 2024
Link Power Platform-miljøer til Business Central-miljøer Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere - Maj 2024

Overholdelse af lovgivning og regulativer

Med Business Central 2024 udgivelsesbølge 1 introducerer Microsoft en række lovgivningsmæssige muligheder, der kan fungere som fundament for mere specifikke krav i lokale Business Central versioner.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Se momsdato i bogføring af forhåndsversioner Brugere, automatisk Maj 2024 Juni 2024
Automatisering af oprindelsesland angivet for varesporingskode i Intrastat-rapportering Brugere, automatisk Maj 2024 Juni 2024
Opnå en bæredygtig overholdelse af lovgivning og regulativer med Business Central Brugere, automatisk April 2024 Maj 2024

Analys af data og rapportering

At have direkte adgang til de rigtige rapporter og dataanalysefunktioner er afgørende for virksomhedens beslutningstagere, der vil have kontrol over virksomhedens forretningsprocesser og drift samt mulighed for at identificere nye vækstmuligheder.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Nem fremfindelse af rapport- og dataanalyseindhold Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere April 2024 April 2024

Forbedret brugeroplevelse

En endnu bedre brugeroplevelse hjælper Business Central brugere med at indtaste, opdatere og rette fejl i deres data på en nem og intuitiv måde.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Mulighed for at bruge træk og slip for at vedhæfte flere filer Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Anvend handlinger til at navigere og fremhæve eller til at rette eventuelle platformgenererede fejl Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024
Brugere kan dele fejloplysninger for at få hjælp fra en anden bruger Brugere, automatisk Marts 2024 April 2024

Information om tabelbeskrivelser

Her finder du information om betydningen af beskrivelserne i tabellerne.

Funktion

Beskrivelse af den nye funktion, der frigives i Dynamics 365 Business Central 24.

Tilgængelig for

Beskrivelse af hvilken type bruger den nye funktion er tilgængelig for.

  • Brugere, automatisk: Disse funktioner inkluderer ændringer i brugeroplevelsen og aktiveres automatisk.
  • Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk: Disse funktioner er beregnet til at blive benyttet af administratorer, udviklere, marketingfolk eller forretningsanalytikere og aktiveres automatisk.
  • Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere: Disse funktioner skal aktiveres eller konfigureres af administratorer, udviklere eller forretningsanalytikere for at være tilgængelige for deres brugere.

Offentlig forhåndsversion

I kolonnen 'Offentlig forhåndsvisning' er der angivet i hvilken måned funktionen frigives som offentlig tilgængelig prøveversion. Frigivelsesdatoen kan være en hvilken som helst dag i den pågældende måned.

Generel tilgængelighed

I kolonnen 'Generel tilgængelighed' er der angivet i hvilken måned funktionen frigives. Frigivelsesdatoen kan være en hvilken som helst dag i den angivne måned.

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central partner